Design, lyd og lys af Kristian Glenhammer Rehder

Historien bag BJERRING

BJERRING ejes af Børge Bjerring, som har mange års erfaring indenfor branchen.

I perioden 1987 til 1991 var Børge Bjerring lagerforvalter ved Haki stilladser. Her henvendte Muskelsvindfonden sig for at høre, om Haki havde mulighed for at lave nogle lette og hurtige salgsdiske.

For Børge Bjerring, skabte denne udfordring interessen for udlejning af materiel til koncertbranchen, og i løbet af hans tid hos Haki og Cito stilladser, udviklede dette arbejde sig. I 1996 mødte han Kari & Henrik Falk Magnussen fra Stilling, som solgte SunSwim scenepodier, og som også havde Sunstill der solgte sceneteknik, teater og biograf stole mm. Det blev til et hurtigt venskab, og den 01.04.1997 købte Børge Bjerring udlejningsdelen i Sunstill, og startede firmaet Dansk Scene og Materielservice, DSM i daglig tale. Inden for kort tid, øgedes mængden af podier fra ved købet, en beholdning på 60 m2, til en lagerbeholdning på 250 m2.

Året efter, den 01.03.1998 købte Børge Bjerring også salgsdelen og dermed Sunstill, og ændrede firmanavnet til DSM/Sunstill. Efter en tilværelse i Hørning flyttede DSM/Sunstill i december 2005, til Fruering ved Skanderborg.

I 2009 blev DSM/Sunstill så til DSM/Sunstill ApS. Det blev dog til en kort fornøjelse, da finanskrisen holdt sit indtog, og som det skete med så mange andre virksomheder i perioden, blev DSM/Sunstill også ramt af forkert bank på et forkert tidspunkt.

Efter salg af udlejningsdelen oprettes så Virksomheden Sunstill ApS i samarbejde med Børge Bjerrings daværende hustru.

03.10.2019 ophørte dette samarbejde, og efter en kort betænkningstid, tog Børge Bjerring beslutningen om at komme tilbage med virksomheden BJERRING, som holder til i Give i dag.

I dag drives BJERRING af Børge Bjerring selv, og i stort omfang med indlejede hands med erfaringer inden for de forskellige opgaver.

På grund af bruddet med Sunstill er vi vendt tilbage til det gamle podie navn SunSwim. Det er stadig Danmarks bedste og mest solgte podiesystem.

BJERRING leverer materiel og udstyr til teatre, kulturhuse, idrætshaller, skoler, institutioner, lufthavne, messecentre, butikscentre, telt- og servicebranchen, samt andre offentlige og private virksomheder.

Vi er leveringsdygtige i scenepodier, teleskoptribuner, tov og båndafspærring, scene tekstiler, truss, auditorie stole, konference og biografstole, vægmonterede stole, elektriske og manuelle hæve/sænkegulve, stabelstole, borde, mm.

De fantastiske SunSwim podier kan købes hos BJERRING, ligesom vi også udlejer SunSwim certificerede podietribuner og scener.

BJERRING har indgået en Agent aftale med ELJ Sverige – og er således i dag, den danske del af ELJ: ELJ Danmark, som er specialist på borde, stole, afspærring, kontormøbler, cafe møbler mm.

Vi håber at gamle og nye kunder vil bruge BJERRING og de erfaringer og ekspertiser, der er i virksomheden.